Hvad er tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse er den mest almindelige type tandkødssygdom hos børn og voksne og skyldes typisk ophobning af plak på tænderne og andre problemer i munden. Det er den milde form af denne mundsygdom, der er kendetegnet ved tandkødsbetændelse, irritation og nogle gange blødning.
Almindelige årsager til tandkødsbetændelse
Hovedårsagen til tandkødsbetændelse er dårlig mundhygiejne, som fører til ophobning af plak og tandsten. Som følge af denne ophobning bliver det bløde væv omkring tænderne hævet og irriteret, hvilket fører til betændelse og, hvis det ikke behandles, infektion.
Men andre årsager til tandkødsbetændelse kan være rygning, visse former for medicin, kroniske sygdomme som diabetes og hormonelle forandringer i puberteten eller under graviditet. Mens disse årsager kan være sværere at håndtere eller nogle gange uundgåelige, kan ophobning af plak let forebygges med passende hygiejneforanstaltninger, hvilket gør tandkødsbetændelse til en meget hyppig, men forebyggelig sygdom.
Forskellen mellem tandkødsbetændelse og parodontitis
Tandkødsbetændelse er den tidlige og reversible fase af tandkødssygdomme. Det er den milde udgave, hvor kun det bløde væv er hævet eller inficeret, så man kan vende betændelsesprocessen og forhindre mere skade med de rette foranstaltninger. Parodontitis er derimod det fremskredne stadie af tandkødssygdom, som typisk er forbundet med knogletab, tandkødsrecessioner, parodontale lommer og endda tandtab. Desværre er dette stadie irreversibelt, hvilket fører til komplekse og dyre professionelle tandbehandlinger.
Derfor er det vigtigt at forebygge tandkødssygdomme med de rigtige hygiejneforanstaltninger eller behandle dem i de tidlige stadier for at forhindre de alvorlige konsekvenser, der kan opstå.
Tegn og symptomer, du skal holde øje med
Tidlige tegn på tandkødsbetændelse omfatter rødt, hævet eller blødende tandkød, især under tandbørstning eller brug af tandtråd - selv om det også kan forekomme spontant. Andre røde flag er dårlig ånde (halitosis) og tandkødsfølsomhed, der kan vise sig som ømhed eller mildt ubehag ved berøring - men disse sidste symptomer er mindre hyppige og normalt relateret til den alvorlige fase af sygdommen.
Men uanset hvor ubetydelige disse symptomer kan forekomme, bør de ikke ignoreres eller bagatelliseres, da de let kan udvikle sig til mere alvorlige og komplekse problemer. Husk, at tandkødsbetændelse sjældent gør ondt, men det er ofte tegn på dybere problemer.
Hvad vi forstår som Smitsom
Udtrykket smitsom beskriver, hvordan en sygdom kan spredes fra en person til en anden via patogener. Disse patogener kan overføres mellem individer, hvilket fører til sygdommen eller infektionen. Selvom tandkødsbetændelse ikke er smitsom i traditionel forstand - da der ikke er et unikt patogen relateret til dens udseende - kan de bakterier, der fører til tandkødssygdomme, spredes gennem spyt, hvilket øger risikoen for at udvikle sygdommen, hvis den anden persons hygiejne er utilstrækkelig. Denne interaktion afhænger dog af flere faktorer, herunder modtagerens generelle helbred, systemiske tilstande og medicin.
Kan tandkødsbetændelse sprede sig mellem mennesker?
Tandkødsbetændelse i sig selv er ikke smitsom på den traditionelle måde - som forkølelse eller kyllingepot - men de bakterier i munden, der forårsager tandkødsbetændelse, kan overføres gennem spyt til en anden person. Men at overføre disse potentielt skadelige bakterier fra en mund til en anden betyder ikke nødvendigvis, at du får tandkødsbetændelse. I det følgende finder du de mest almindelige potentielle situationer, hvor tandkødsbetændelse kan overføres:
Smitter tandkødsbetændelse ved at kysse?
Dit spyt spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af det orale væv - tænder og tandkød - mod almindelige skadelige bakterier. Men det kan også være en kanal for uønskede mikrober. Selv om du kan overføre tandkødsbetændelsesfremkaldende bakterier ved at kysse, er risikoen for at udvikle sygdommen ærligt talt lav.
Sandsynligheden for at få sygdommen afhænger af dit immunforsvar, tilstedeværelsen af visse risikofaktorer og dine mundhygiejnevaner. Jo mere beskyttet du er, jo mindre sandsynligt er det, at de skadelige bakterier fremkalder tandkødssygdomme. Omvendt kan flere risikofaktorer som rygning, diabetes, et svækket immunforsvar eller dårlig mundhygiejne øge risikoen for at få sygdommen. Med andre ord: Hvis din partner har tandkødssygdomme, men du børster tænder, bruger tandtråd og holder din mund i topform, er der langt mindre sandsynlighed for, at du bliver ramt.
Kan jeg give mine børn tandkødsbetændelse?
Da bakterier kan overføres gennem spyt fra en mund til en anden, kan omsorgspersoner overføre orale bakterier til børn gennem aktiviteter med tæt kontakt som deling af redskaber, sutter, kys eller endda tæt kontakt.
Selv om overførsel af bakterier ikke er lig med tandkødsbetændelse, har små børn en højere risiko for at udvikle sygdommen på grund af deres umodne immunsystem. Faktisk har nogle nyere undersøgelser at børn, hvis forældre har tandkødsbetændelse, har større risiko for at få tandkødssygdomme end dem, der ikke har. Som forælder er det derfor vigtigt at holde en sund mund og lægge vægt på ordentlig mundpleje tidligt i livet, samtidig med at man mindsker bakterieoverførende aktiviteter med børnene.
Smitter tandkødsbetændelse ved at dele en drink?
På samme måde som i de to andre tilfælde betyder overførsel af bakterier gennem spyt ved at drikke af den samme kop ikke umiddelbart, at man får tandkødsbetændelse. Det afhænger også af den individuelle immunrespons og andre risikofaktorer som f.eks. mundhygiejne.
Husk dog på, at personer med nedsat mundhygiejne vil være mere udsatte for bakterier, hvilket gør dem til et sårbart mål i hjemmet. Derfor bør du overveje at minimere deling af drikkevarer fra samme kop med familie og venner, hvis du allerede har tandkødssygdomme, for at bringe smitten ned på et minimum.
Tips til at forebygge tandkødsbetændelse og undgå overførsel
Den gode nyhed er, at tandkødsbetændelse kan forebygges med de rette hygiejneforanstaltninger. Ved at reducere ophobning af plak og tandsten kan man reducere risikoen for tandkødssygdomme betydeligt og samtidig forebygge karies og andre almindelige mundproblemer. Derfor får du her nogle værdifulde anbefalinger til at holde dit tandkød i god form og forhindre bakterier i at sprede sig:
Daglige vaner for sundt tandkød
Selv de mest enkle vaner kan gøre en enorm forskel for din mundhygiejne, hvis du er konsekvent:
● Overvej at børste tænder tre gange eller mindst to gange dagligt, og læg vægt på at børste tænder, før du går i seng, da det er dagens vigtigste tandbørstning.
● Brug en passende manuel tandbørste med bløde eller medium børstehår eller en sonisk elektrisk tandbørste som f.eks. Oclean X Pro Elite for at fjerne plak helt uden anstrengelse.
●Brug et alkoholfrit antimikrobielt mundskyllemiddel efter din tandlæges anbefalinger.
● Brug tandtråd hver dag for at fjerne madrester mellem tænderne, eller brug en vandtandtråd, hvis du har svært ved at bruge tandtråd. Find mere om disse produkter her.
● Undgå sukkerholdige snacks, eller erstat dem med sunde lækkerier som frugt, nødder eller smoothies.
Overvej også at udskifte din tandbørste eller dit tandbørstehoved hver 3. måned for at forhindre ophobning af bakterier. Hold desuden dine børster - elektriske eller manuelle - korrekt opbevaret og rene, og hold dem væk fra andre tandbørster for at forhindre krydskontaminering mellem familiemedlemmer.
Hvornår skal man overveje professionel hjælp?
Bestil tid hos tandlægen, hvis du bemærker de første tegn på tandkødsbetændelse eller har en familiehistorie med tandkødssygdomme eller andre af de tidligere nævnte risikofaktorer. Gå til regelmæssig kontrol mindst to gange om året for at fjerne al den tandsten og plak, som tandbørsten ikke kan fjerne derhjemme. Husk, at tidlig professionel indgriben sparer penge og tænder.
Sådan behandler du tandkødsbetændelse
Vigtigheden af mundhygiejne
Mundhygiejne er den første og vigtigste forsvarslinje mod tandkødssygdomme, uanset om det er tandkødsbetændelse eller parodontitis. Brug af tandtråd og daglig tandbørstning med fluortandpasta er den mest effektive måde at holde tandkødet sundt og fri for skadelige bakterier. Endnu vigtigere er det at huske på, at konsekvente vaner giver dig mulighed for at vende tandkødsbetændelse og dens tidlige tegn og forhindre, at den bliver til parodontitis.
Betydningen af tandtråd
Tandtråd er vigtigt for at fjerne al den plak, som tandbørsten ikke kan nå. Det fjerner bakterier mellem tænderne, men også under tandkødsranden, så du slipper af med bakterier i et af de mest udfordrende områder i munden. Men hvis du synes, det er svært eller for krævende at bruge tandtråd manuelt, kan du også overveje at bruge en vandflosser som Oclean AirPump A10.
Professionel tandrensning
Selv om en god hygiejnerutine kan forebygge flere mundproblemer, er det kun en professionel tandrensning, der kan fjerne tandsten, når den allerede har sat sig på tænderne. Tandrensninger er også en god mulighed for at opdage problemer i munden tidligt og dermed forebygge dyre og komplekse procedurer. Eksperter anbefaler, at du får renset dine tænder hos en professionel tandplejer hver sjette måned eller endnu oftere, hvis du har risikofaktorer.
Konklusion
Er tandkødsbetændelse så smitsom? Teknisk set ikke - men bakterierne bag kan spredes gennem spyt, hvilket betyder, at forebyggelse er afgørende. Selvom det er muligt at overføre skadelige bakterier fra en person til en anden, betyder det ikke direkte, at man har sygdommen. I sidste ende handler det om dine hygiejneforanstaltninger, dit generelle helbred og dit immunsystem.
Hvis du holder din mund ren og sund med pålidelige mundplejeværktøjer - som OCleans smarte tandbørster og tandtråd - får du præcis, hvad du har brug for. Ikke alene beskytter du dit eget tandkød, men du hjælper også med at bryde den cyklus, hvor bakterier overføres i din familie eller dine relationer.
Referencer
1. Institut for Kvalitet og Effektivitet i Sundhedsvæsenet (IQWiG). (2023, 23. august). Oversigt: Tandkødsbetændelse og parodontitis. InformedHealth.org - NCBI Bookshelf. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK279593/
2. Pihlstrom, B. L., Michalowicz, B. S., & Johnson, N. W. (2005). Parodontale sygdomme. Lancet (London, England), 366(9499), 1809-1820. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(05)67728-8
3. Scannapieco, F. A., & Gershovich, E. (2020). Forebyggelse af parodontale sygdomme - en oversigt. Periodontology 2000, 84(1), 9-13. https://doi.org/10.1111/prd.12330
4. Greenstein, G., & Lamster, I. (1997). Bakteriel transmission i parodontale sygdomme: En kritisk gennemgang. Journal of Periodontology, 68(5), 421-431. https://doi.org/10.1902/jop.1997.68.5.421